To bogholdere søges til DRC Dansk Flygtningehjælp i København
Brænder du for bogføring og afstemninger? Har du erfaring med bogholderi i den brede forstand? Er du omstillingsparat? Trives du i et arbejdsmiljø præget af entusiasme og stort gå-på-mod, og er det vigtigt for dig at arbejde med noget, der giver mening? Så kan du være en af de to kolleger, vi mangler i vores team.
Hvem er vi?
Vores team er del af en ny supportenhed der fra 1. januar skal varetage økonomifunktionen for vores aktiviteter der udføres i eller fra Danmark. Det er afgørende for os at vi er en fagligt stærk, effektiv og ansvarlig samarbejdspartner for vores kolleger.
Supportenheden er et nyt team der vil stå klar 1. januar 2024 og vil bestå af 10-12 kolleger, hvoraf de 7 sidder i finansteamet. Vores opgaver i teamet spænder over alt fra bogholderopgaverne som debitor- og kreditorbogholderi, afstemninger, bank management og månedsluk til finanspartner-opgaver som løbende budgetopfølgninger og donorafrapportering. Vi arbejder hovedsageligt nationalt, men skal også koordinere med det centrale bogholderi om udbetalinger til vores globale operationer.
Dine opgaver
Vi søger en kollega med et højt ”drive” og et stort service-gen, og som sætter en ære i at levere høj kvalitet og at være support for vores afdelinger. Det er en stilling, der er præget af internationale aktiviteter og kolleger, og det forventes, at du har et godt og rutineret kendskab til engelsk. Vi anvender Microsoft Dynamics 365 som ERP-system, men det er ikke et krav, at du har kendskab til det, da oplæring vil finde sted. Du vil referere til Team Leader of Finance in the Shared Support Hub i afdelingen Strategy, Programme & Learning.
Dine arbejdsområder vil være et bredt udpluk af følgende:
Din profil
Vi forventer, at du har en relevant regnskabsuddannelse, med god erfaring som bogholder fra en lignende stilling, er en god teamplayer og har lyst til at være en del af et engageret team.
Herudover forventer vi at du:
Vi vægter herudover, at du:
Alle medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores 5 kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Kommunikation, Medansvar og Integritet.
Vi tilbyder:
Et inspirerende og alsidigt job i Danmarks største humanitære organisation, der opererer i Danmark samt i mere end 41 lande. Herudover tilbyder vi fleksibel arbejdstid, en god pensionsordning, frokostordning samt et lille team præget af åbenhed, selvstændighed og medindflydelse. Du får et spændende job i en markant og velkonsolideret organisation, med et åbent, anerkendende, mangfoldigt og humørfyldt arbejdsmiljø.
Tiltrædelse og vilkår
Tiltrædelse: 1. januar 2024
Arbejdstid: 37 timer/uge inkl. frokost
Arbejdssted: Borgergade 10, 1300 København K
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og HK Danmark. Stillingen er permanent.
Ansøgningsproces
Din ansøgning og CV, mærket ”Bogholder – Shared Support Hub” skal være os i hænde senest 19. november. Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Marie Vahl, [email protected] eller telefon 33 73 52 48, hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.drc.ngo