DRC Integration søger en studentermedarbejder i København til at indgå i projektteamet omkring organisationens fritidsindsats og varetage administrationen af Fritidspuljen. Projektet bidrager til, at flere flygtningebørn og børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver aktive i det lokale foreningsliv. Vi har brug for netop dig til at administrere vores tilbud om kontingentstøtte og til at rekruttere gode frivillige til projektets aktiviteter.
Om stillingen
DRC Integration styrker gennem fritidsindsatsen den lokale foreningsdeltagelse for flygtningebørn og børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det gør vi blandt andet gennem frivillige brobyggere, som støtter familierne til en tryg opstart i det lokale foreningsliv. Derudover tilbyder vi gennem Fritidspuljen kontingentstøtte til børnenes fritidsaktiviteter og aktivitetsstøtte til lokale foreninger. Som projektets studentermedarbejder vil det være din opgave at administrere de ansøgninger, der kommer til Fritidspuljen. Derudover vil du være en aktiv del af opgaverne i projektteamet og få ansvar for forskellige løbende opgaver som f.eks. rekruttering af frivillige.
Fritidsindsatsen er en del af projektafdelingen i DRC Integration, og som studentermedarbejder bliver du en aktiv del af projektteamet. Dit arbejdssted vil være på DRC Dansk Flygtningehjælps hovedkontor i København. Her vil du dele kontorplads med kollegaer fra projektteamet og også øvrige medarbejdere i DRC Integration.
Dine opgaver
Projektet søger en studentermedarbejder, der skal administrere ansøgningerne til Fritidspuljen og derudover bidrage til rekrutteringen af frivillige til fritidsindsatsens øvrige aktiviteter. Dine primære opgaver vil være:
Din profil
Som studentermedarbejder med ansvar for Fritidspuljen, skal du have god forståelse for og lyst til administrativt arbejde. Dertil ser vi gerne, at du har erfaringer for fritidsindsatser i det lokale foreningsliv, som du kan bringe i anvendelse ved rekruttering af frivillige til projektet. Herudover har vi følgende ønsker til en kommende studentermedarbejder:
Dertil skal alle medarbejdere i DRC Dansk Flygtningehjælp besidde vores fem kernekompetencer: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.
Vi tilbyder
Som studentermedarbejder får du et spændende job i et projekt, der giver værdi for flygtningebørn og deres familier i Danmark. Du får løbende sparring fra dit team og bliver i det daglige en del af et uformelt arbejdsmiljø med både respekt, humor og kontorhygge.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 11. januar 2024. Du er velkommen til at kontakte projektleder Marie Møller Kristensen på [email protected] eller 28 12 32 59 for flere oplysninger om stillingen.
DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor på det kraftigste alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnicitet. Læs mere om vores arbejde på www.frivillig.drc.ngo.